Om penge, skat og økonomi 

Hvordan indbetaler jeg min støtte til SOS-Børnebyerne?
Hvis du er fadder og skal indbetale dit fadderskabs-bidrag kan du:

  • Benytte giro 951-5100 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
  • Benytte netbank reg.nr. 3001 kontonr. 9515100 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)

Hvis du vil tilmelde din betaling til Betalingsservice, skal du:

  • Opgive vores PBS-nr.: 03602559
  • Opgive vores debitorgruppe: 00001
  • Opgive dit sos-nummer
  • Eller ringe/maile til os og oplyse dit CPR-nr., reg.nr og kontonr., så tilmelder vi dig automatisk
  • Du kan også tilmelde dig på hjemmesiden

Hvis du vil give generel støtte til SOS-Børnebyernes arbejde, kan du:

  • Benytte giro 803-2440 (husk at skriv indbetaler/sos-nr. på)
  • Benytte netbank reg.nr. 3001 kontonr. 8032440 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)

Hvis du vil give støtte til et specifikt land/ projekt, skal du skrive dette på i feltet bemærkninger.

Hvis du som fadder ønsker at indbetale en pengegave til dit fadderbarn, skal du:

  • Benytte giro 253 0996 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)
  • Benytte netbank reg.nr. 3001 kontonr. 253 0996 (husk at skrive indbetaler på/sos-nr.)

Kan jeg trække mit bidrag fra?
Ja, det kan du. SOS-Børnebyerne er godkendt af myndighederne, så du kan trække bidrag på over 500 kr. fra i skat (iht. ligningslovens § 8A), og reglerne er enkle:

Det maksimale fradrag for 2009 er på 14.500. Det får du, når du samlet har givet gaver for 15.000 kr. 
Bemærk, at beløbet reguleres hvert år. 

Hvis du ønsker at få fradrag for din støtte, skal SOS-Børnebyerne oplyse årets bidrag til skat.
Det kræver, at vi har dit CPR-nummer. Du kan også få flere oplysninger på www.skat.dk

Få hele fradraget

Større fradrag kan opnås ved oprettelse af en 10-års kontrakt, som gør det muligt at trække det fulde årlige beløb fra.

Omkring et årsskifte kan det være svært at afgøre, om et beløb kan trækkes fra. Skal det være organisationen i hænde inden årsskiftet eller skal det blot være betalt?
Ifølge SKAT er grundreglen, at beløbet skal være trukket på gavegiverens konto senest den 31. december, for at der kan opnås fradrag for gaven i det ”gamle” år. 

Hvad bruger I mit CPR-nummer til?
Det er et krav fra skattemyndighederne, at vi indberetter dit CPR-nummer, hvis du ønsker at modtage fradrag for dine bidrag til SOS-Børnebyerne. SOS-Børnebyerne videregiver ikke dine oplysninger til andre end SKAT, og vi opbevarer oplysningerne efter gældende regler.
I henhold til persondataloven har du ret til at få indsigt i de oplysninger, du har givet til SOS-Børnebyerne.
Indberet dit CPR-nummer.

Hvad er en 10-års kontrakt?
Ved at oprette og underskrive en 10-års kontrakt bliver det meget nemmere for dig – og SOS-Børnebyerne kan planlægge og hjælpe langsigtet.
En 10-års kontrakt er en forpligtende erklæring om, at du i de næste 10 år vil give et fast bidrag hvert år. Med en 10-års kontrakt kan du trække hele dit årlige bidrag fra i skat, fordi SOS-Børnebyerne er godkendt efter ligningslovens § 12 stk.3. Samtidig er 10-års kontrakten i sig selv din dokumentation overfor skattemyndighederne. Ifølge ligningsloven kan du maksimalt fratrække 15.000 kr. eller 15 pct. af din indkomst. 

Læs mere om 10-års kontrakten og hvordan du tegner en: Langsigtet støtte med fuldt skattefradrag. 

Kan jeg give et anonymt bidrag?
Ja. Det er f.eks. muligt ved at benytte giro nr. 803 24 40.

Kan SOS-Børnebyerne arve efter mig?
Ja, det er der hvert år flere danskere, som vælger. Det er nødvendigt at oprette et testamente, hvor ens ønsker fremgår. For at et testamente er gyldigt, skal det være skriftligt og underskrives i overværelse af en notar eller af to vidner.
SOS-Børnebyerne kan modtage arv, så et fadderbarn fortsat får hjælp, eller midler der går generelt til arbejdet blandt forældreløse og forladte børn.

SOS-Børnebyerne samarbejder med en advokat, der står til rådighed for vejledning i forbindelse med arv og oprettelse af testamenter. Rådgivningen er gratis.

Kontakt SOS-Børnebyerne for at høre mere.