SOS-Børnebyerne er verdens største private humanitære børneorganisation, der har som mål at hjælpe nødlidende børn. SOS-Børnebyerne giver forældreløse og forladte børn en familie, et trygt hjem og hjælper dem, så de kan skabe deres egen fremtid.
SOS-Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser; uden skelen til politik, race og religion arbejder SOS-Børnebyerne ud fra FN’s Børnekonvention dér, hvor behovet er størst.
SOS-Børnebyernes vision
Ethvert barn tilhører en familie og vokser op i kærlighed, respekt og tryghed. Det ønsker vi for alle verdens børn.
SOS-Børnebyernes mission
Vi giver børn et hjem, en familie og en uddannelse. Vi hjælper børnene til at skabe deres egen fremtid, og vi deltager i udviklingen af deres lokalsamfund.