Da jordskælvet ramte Haiti opskalerede SOS-Børnebyerne tilstedeværelsen i landet kraftigt. Fra at hjælpe lidt over 5000 mennesker dagligt arbejder SOS-Børnebyerne hen mod at hjælpe mere end 40.000 mennesker, der er berørte af jordskælvet.
Line Wolf Nielsen vil have SOS-børnebyen i Port-au-Prince som udgangspunkt for sit arbejde Haiti. Samme børneby, som også er base for SOS-Børnebyernes langsigtede hjælpeindsats i landet.
Line Wolf Nielsen er freelance journalist udsendt for SOS-Børnebyernes internationale paraplyorganisation og hun har stor erfaring med rapportering og journalistisk arbejde 3.verdenslande under vanskelige vilkår.
Hjælpen til børn, som er berørte af jordskælvet, kan f.eks. være at lege, synge eller tegne med børnene, der på den måde får sat ord og følelser på deres oplevelser. Foto: Line Wolf NielsenSOS-børnebyen i Port-au-Prince
SOS-børnebyen i Port-au-Prince har været base for SOS-Børnebyernes hjælpeindsats efter jordskælvet i Haiti. Børnebyen, der til daglig er hjem for op mod 200 forladte og forældreløse børn, huser i øjeblikket derudover mere end 350 børn, hvis forældre enten er omkommet eller er forsvundet som følge af jordskælvet. Børnene er blevet grundigt registret og arbejdet består nu i at give dem trygge omgivelser, indtil der er skabt klarhed omkring deres situation. Derefter tager SOS-Børnebyerne sammen med de sociale myndigheder stilling til, om de evt. skal flytte ind i børnebyen permanent.
I lokalsamfundet omkring børnebyen får mere end 14.000 mennesker hjælp fra SOS-Børnebyernes indsats i lokalområdet gennem et stort netværk af mindre socialcentre.
De 33 børn, der i januar blev forsøgt bortført fra Haiti, er af de sociale myndigheder også anbragt i børnebyen, hvor de bliver passet på indtil at der bliver bragt klarhed over deres situation.