FN fremhæver familieprogram 

03/04/2009 - Et SOS-familieprogram i Uruguay er blevet fremhævet som et godt eksempel af FN-organisationen UNHABITAT

De har fat i noget af det rigtige i Uruguays næststørste by, Salto. Familieprogrammet er i en rapport fra FN’s organisation for byudvikling, UNHABITAT, blevet fremhævet som et godt eksempel og har fået stemplet ”good practice”. Programmet sigter på at styrke familier, så de bedre kan klare sig selv.

Uddannelse og støtte
Familieprogrammet i Uruguay er blevet fremhævet af UNHABITAT som et godt eksempel for andre.Omkring 600 børn i Alto, Uruguay, får hjælp gennem SOS-Børnebyernes familieprogrammer.Familieprogrammet dækker fem socialcentre i forskellige dele af Salto, hvor familier er særligt udsatte. Programmet drives primært i samarbejde med deltagerne selv og de lokale myndigheder og når ud til mere end 600 børn og deres familier.

I familieprogrammet bliver der bl.a. afholdt informationsmøder om sundhed og børnepleje samt små kurser og praktiske workshops for særligt kvinder.

Tager sig af børnene
Omkring 380 børn har deres gang i dagplejecentrene, så mødrene – der er mange enlige mødre i målgruppen – får ro og overskud til at tjene penge til familien.

Familieprogrammet skal sikre, at de mange børn får en sund opvækst og samtidigt styrke familierne, så de bedre kan klare sig selv.

Anerkendelsen fra FN betyder, at familieprogrammet i Salto nu kommer i en database, som andre byer kan bruge som inspiration.

Links
www.unhabitat.org

Læs mere om SOS-Børnebyerne i Uruguay

SOS-Børnebyerne i Danmark finansierer lignende familieprogrammer flere af de steder, hvor vi støtter. Læs mere her.