2008: Stor opbakning til SOS-Børnebyerne 

09/09/2009 – SOS-Børnebyernes Årsberetning 2008 ligger klar og viser at SOS-Børnebyerne nyder stadig større støtte fra danskerne, men også at finanskrisen bringer udfordringer med sig

Download Årsberetning 2008For første gang udgiver SOS-Børnebyerne en egentlig årsberetning, som kan downloades her på siden og rekvireres hos SOS-Børnebyerne”Vi er meget taknemmelige for, at så mange vælger at støtte, og at der til trods for økonomiske udfordringer er danskere, som støtter nogle af de allermest udsatte. Også vores mange frivillige holder fast i deres engagement, så vi fortsat kan give børn et trygt hjem,” siger SOS-Børnebyernes direktør, Hanne Elisabeth Rasmussen.

Finanskrisen slår igennem
Efter nogle år, hvor SOS-Børnebyerne har været i udvikling og satset på at finde flere faddere, var væksten i 2008 ekstraordinært høj. Udgifterne til indsamling er steget med lidt mere end 4 pct., men det gav over 25 pct. mere ind, så resultatet er særdeles tilfredsstillende. Udgifter til administration er i 2008 ligeledes kun steget forholdsvis begrænset, så administrationsprocenten i 2008 lå på 8 pct.

”Men her i 2009 kan vi godt mærke, at både privatpersoner og virksomheder er lidt mere påpasselige. SOS-Børnebyerne arbejder langsigtet, og trods økonomisk krise kan vi ikke efterlade børn i en umulig situation, hvor de ikke længere får hjælp, så vi skal fortsat finde støtte til alle. Vi er ikke der, hvor vi må lukke projekter. Heldigvis. Men SOS-Børnebyerne internationalt mærker finanskrisen, og vi har derfor forpligtet os til at støtte flere projekter globalt. Det stiller krav,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Ambitionen for 2009 er, at SOS-Børnebyerne Danmark skal kunne hjælpe flere børn ved udgangen af året end i 2008.

Tak til alle!
”På SOS-Børnebyernes vegne vil jeg gerne sige mange tak for de bidrag – om det er penge, frivillig arbejdskraft eller anden støtte – så mange har givet i 2008. Håbet er, at vi sammen kan fortsætte det vigtige arbejde med visionen, at alle børn skal kunne vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – i en verden, der respekterer barnets rettigheder,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Første årsberetning
Det er første gang, at SOS-Børnebyerne udgiver en decideret årsberetning. Som tidligere år kan man stadig finde nøgletal i SOS-Børneby Nyt, ligesom den revisorpåtegnede årsrapport  kan downloades.

Download Årsberetning 2008

Download Årsrapport 2008 - nøgletal