X Factor synger for Haiti 

11/02/2010 - 8210, Anna, Peter og resten af årets X Factor-stjerner har været i studiet for at indspille sang til fordel for børnene i Haiti

Fredag starter første X Factor live-udsendelse, og her kan man blandt andet høre årets X Factor-stjerner synge Jackson 5-klassikeren 'I’ll Be There'. Umiddelbart derefter er det muligt at downloade sangen og dermed være med til at hjælpe Haitis forældreløse børn med at rejse sig og komme videre i tilværelsen. Meget passende er valget faldet på 'I’ll Be There'.

Fredag kan man på dr.dk/xfactor se , hvordan man downloader sangen, og hvad man bidrager med.

X Factor hjælper SOS-Børnebyerne med at hjælpe i HaitiBørnene i Haiti er særligt udsatte efter jordskælvet. X Factor og SOS-Børnebyerne hjælper de børn, der er blevet alene efter katastrofen.Et nyt hjem til Haitis børn
Når man downloader 'I’ll Be There', er man helt konkret med til at give de forældreløse børn tag over hovedet. Overskuddet fra sangen gives nemlig til SOS-Børnebyerne, der arbejder for at give børnene trygheden tilbage.

X Factor samler ind til de børn, der er blevet alene og nu bor i SOS-børnebyen i Port-au-Prince, og pengene vil også gå til at sikre endnu flere børn et nyt hjem. I forbindelse med SOS-børnebyen er der plads til cirka 500 børn, og SOS-Børnebyerne støtter ud fra i alt over 37 SOS-centre i lokalområdet særligt udsatte børn og deres familier til at få en hverdag igen efter jordskælvet.

Læs mere om Haiti

Læs mere om X Factor