Her på hjemmesiden kan du se en film om en dansk fadder-familie og deres fadderbarn, og i kvartalsbladet SOS-Børneby Nyt, som alle faddere og bidragydere modtager, fortæller danske faddere om deres oplevelser.
Netop danske fadderes egne oplevelser der, hvor arbejdet med at hjælpe forældreløse og forladte børn udføres, er en måde, en fadder med egne øjne kan se, at pengene når frem. 90 pct. af en fadders bidrag går direkte til børnebyen.
Læs her uddrag af danske fadderes fortællinger:
”Min svigerdatter og jeg besøgte otteårige Lien i Hanoi, som jeg har været fadder til, siden hun blev født. Det var en stor oplevelse at blive vist rundt; føle den kærlige omsorg, de viser hinanden - og se hvor velfungerende det hele er.” Lissi Bugge, SOS-fadder
”Gennem mange år har jeg til stor glæde for mig selv og min familie støttet børn og skoler i Sydamerika gennem SOS-Børnebyerne. Da min mand og jeg besluttede at rejse Sydamerika rundt med rygsæk i 10 måneder, var det naturligt at lægge vejen omkring vores fadderbarn, som bor i børnebyen i Potosí, Bolivia. Vores fadderbarn og familien sagde bagefter, at det var den bedste oplevelse, de havde haft længe. For os blev det en af de stærkeste oplevelser, vi havde på den 10 måneder lange rejse gennem Sydamerika.”
Ellen Poulsen, SOS-fadder
”Vi blev budt velkommen af Jhonatans SOS-mor i Arequipa i det sydlige Peru, og vi blev mødt af glade børn alle steder, og der var ingen grænser for kys og kram. Det var simpelthen så herligt. Jhonatan var selvfølgelig den sødeste af alle børnene. Han er den yngste på knap 2 år i sin SOS-familie.”
Signe Bennike, SOS-fadder
Se mere:
Du kan finde flere fadderes beretninger fra SOS-børnebyerne i SOS-Børneby Nyt. Det seneste nummer er netop kommet på gaden.
Mød en dansk fadderfamilie og se hjælpen nå frem i en film, der er produceret af Asger Rasmussen, som er studerende på TV-Basic i Århus – og i øvrigt selv er SOS-fadder. Se filmen her.