Der står som regel et påskeæg på spil, når vi gækker hinanden ved påsketid. Det er en gammel tradition, som SOS-Børnebyerne har tilpasset nutidens elektroniske kommunikation på internettet.
På www.gaekkebrev.dk kan man klare gækkebrevs-hyggen gratis via computeren.
”Påske-hjemmesiden er et familie-site med noget for enhver. Både den, der gerne vil gække sine nærmeste, og forældre som søger inspiration til sjove påskeaktiviteter med børnene.
Samtidig er formålet selvfølgelig at gøre opmærksom på, at ikke alle børn i verden har en familie at fejre højtider sammen med,” siger SOS-Børnebyernes direktør Hanne Ramussen.
Gæk på nettet
Gå ind på www.gaekkebrev.dk og find påskeaktiviteter for hele familien og send dine gækkebreve. Det er ganske gratis, og du støtter samtidig SOS-Børnebyerne ved at gøre dine venner og familie opmærksom på SOS-Børnebyernes arbejde for forældreløse og forladte børn over hele verden. Og husk, der står påskeæg på spil!
Vind et luksus-påskeæg
Alle, der sender gækkebreve fra www.gaekkebrev.dk, deltager automatisk i konkurrencen om ti æsker med tre smukt dekorerede Fabergé-metalæg fra Sv. Michelsen Chokolade. Der findes mere end 25 forskellige af den slags æg, der efterhånden er blevet et samleobjekt for mange.
Hver æske har en værdi af 250 kroner, og hvert Fabergé-metalæg indeholder tre hjemmelavede chokoladepåskeæg.