Flot opbakning til valgindsamling 

18/11/2009 – Der var brede smil og dejlig raslen med indsamlingsbøsserne i 78 kommuner, da SOS-Børnebyerne samlede ind ved kommunalvalget

Hanne Elisabeth Rasmussen. Foto: Jesper LudvigsenHanne Elisabeth Rasmussen:
"Tak til alle som gav og til alle som samlede ind"
Det blev en hektisk valgdag. Ikke bare for politikere, men også SOS-Børnebyernes omkring 1500 frivillige indsamlere, der havde trodset novemberkulden og taget opstilling på valgstederne rundt omkring i landet.

”Der har været rigtig mange positive tilbagemeldinger fra vores indsamlere, og det er vi selvfølgelig både glade og stolte over."
"Men vigtigst af alt, så betyder indsamlingen, at vi får midler til vores arbejde i Peru, hvor vi er ved at opføre en ny børneby for forældreløse børn, der nu kan få en tryg opvækst,” siger SOS-Børnebyernes direktør, Hanne Elisabeth Rasmussen.

Endnu er der resultatet ikke for indsamlingen ikke gjort, men du kan holde dig opdateret her på hjemmesiden.

Læs mere om SOS-Børnebyernes valgindsamling