Angelina Jolie besøger SOS-børneby i Haiti 

10/02/2010 - Hollywoodstjernen Angelina Jolie besøgte tirsdag SOS-børnebyen i Port-au-Prince

Angelina Jolie bliver budt velkommen af en gruppe børn fra børnebyen i Port-au-Prince. Foto: Robert GasteigerAngelina Jolie bliver budt velkommen af en gruppe børn fra børnebyen i Port-au-Prince.Den amerikanske skuespiller Angelina Jolie var i Haiti for med egne øjne at se ødelæggelserne efter jordskælvet. Hun støtter SOS-Børnebyerne, og hun ville gerne se, hvordan SOS-Børnebyerne arbejder for at give forladte og forældreløse børn efter jordskælvet pleje og omsorg. 

En imponeret Jolie
Angelina Jolie besøgte blandt andet to SOS-familier, der hver midlertidigt har taget fire nye børn til sig efter jordskælvet. Børnene, der er søskende, var blandt de 33 børn, der blev forsøgt ført ulovligt ud af Haiti.

Jolie var imponeret over SOS-Børnebyernes arbejde i Haiti for børn og sårbare familier.

Angelina Jolie besøger SOS-børnebyen i Port-au-Prince efter jordskælvet.Før, nu og i årene fremover
”Nu er behovet for hjælp til de forældreløse børn næsten uoverskueligt. SOS har samlet alle ressourcer sammen for at give midlertidig husly til de uledsagede børn, sikre områder for enlige mødre, mad, medicin, krisebehandling og programmer til at genforene børn og deres familier. SOS var der før og under jordskælvet – men vigtigst af alt, så er SOS der også om mange år til at opfostre børnene i deres samfund indtil de kan tage vare på sig selv som voksne,” siger Angelina Jolie. 

SE ANGELINA JOLIE I CNN

Angelina Jolie og hendes mand Brad Pitt har gennem deres velgørende fond The Jolie/Pitt Foundation tidligere støttet SOS-Børnebyerne og besøgt forskellige SOS-børnebyer i Afrika og Jordan.

Du kan støtte SOS-Børnebyernes arbejde i Haiti som Haiti-fadder.